Det er hot at hækle!
Yarnfreak nytænker hækling og gør op med forestillingerne om at hækling skulle være gammeldags og kedeligt. Bag Yarnfreak står to erfarne design- og håndarbejdsbloggere med en fælles ambition: At mikse det bedste fra mormors tid med de nyeste trends og omsætte det til fed brugskunst via garn og hæklenåle.
Vi har netop lanceret en ny webshop for Yarnfreak, som bygger på deres vision om at forene humor, æstetik og godt håndværk.
Reference: yarnfreak.dk
Overskueligt, simpelt og moderne
Med Yarnfreak’s budskab om at nytænke hækling og et mål om at komme væk fra de grå fordomme omkring emnet, udformede vi et lyst og enkelt design, som skulle være med til at give et moderne udtryk i webshoppen. Det stilrene design, kombineret med Yarnfreak’s eget hjemmelavede hæklede logo, giver en fin kombination af det moderne og det hyggelige. Vi har forsøgt at føre den enkle og overskuelige stil igennem i hele webshoppen – på produktoversigter, indkøbskurv, checkout osv. (Se galleri nederst på siden).
Interaktive produktbilleder
I stedet for at lave en klassisk forside som indgang til webshoppen, har vi valgt at lave et anderledes og mere udfordrende interaktivt billede. Billedet er i princippet en produktopstilling, hvor brugeren kan gå på opdagelse ved at føre musen henover de forskellige elementer i billedet. Ved at klikke på et element i billedet, bliver brugeren ført videre til det pågældende produkt i webshoppen, hvor de kan læse mere og tilføje produktet til indkøbskurven. Dette er et forsøg på at lave en anderledes og mere udforskende tilgang, til det at finde frem til nye spændende produkter.
Drupal som shopsystem
Som base og administrationsystem til denne webshop har vi valgt at benyttes os af Drupal og Drupal Commerce. Som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen er Drupal Commerce et spritnyt e-commerce system, som åbner op for utallige måder at konfigurere en webshop på. Læs mere her:
Drupal Commerce: Det fleksible shopsystem
Vi har stor erfaring med Drupal som CMS til regulære websites, så da vi fik chancen for at bygge en webshop i Drupal var vi ikke i tvivl om at det var det rette at gøre. Drupal har med sin store fleksibilitet gjort, at vi kunne skræddersy denne webshop til kundens specifikke behov, hvad enten der har været tale om produktoversigter eller eksportering til diverse eksterne systemer.
Galleri
Her er lidt flere billeder af webshoppen:
Reference: yarnfreak.dk







